| Tip en ven | Bookmark |
Hvis din bolig var en bil
Det er tankevækkende, at mange af os efterhånden har lært, at det er god latin for både pengepungen og miljøet at vælge en bil, der kører langt på literen.
Derfor er det oplagt at forestille sig, at ens bolig var en bil - har du en idé om, hvor langt den så ville køre på literen og, hvordan du med få midler kan optimere forbruget i din bolig? En forskningsrapport fra Statens Byggeforskningsinstitut fortæller, at vi med forholdsvis enkle midler kan nedbringe energiforbruget i eksisterende boliger med, hvad der svarer til 830 mio. liter olie om året eller forbruget i cirka 250.000 parcelhuse.
Der er mange muligheder for at spare på energien i din bolig - både for miljøets og din pengepungs skyld.
Sæt klimaet på dagsordenen
I et godt HJEM og hos vores ejer Middelfart Sparekasse vil vi gerne være med til at bringe klimadebatten helt ud i stuerne, så det bliver naturligt for dig at tænke på din boligs forbrug - lige som du tænker på din bils. Både klimaet, miljøet, din familie og din pengepung vil have gavn af energirigtige boliger.
Hvis du vil opnå en markant reduktion af dine varmeudgifter og CO2-udledning, er efterisolering i langt de fleste huse det første, du skal gøre. Det gælder især, hvis du bor i en bolig fra før 1970, hvor isoleringen ofte er sparsom, og husets klimaskærm derfor er fyldt med kuldebroer og utætheder.
Prøv miljøberegneren og få et attraktivt lånetilbud
Her på et godt HJEM's hjemmeside kan du få et overblik over, hvilke tiltag, der kan være relevante for lige netop din bolig.
Du finder link til beregneren nederst på denne side, og det er nemt - på 5-10 minutter har du en rapport for lige netop din bolig.
Attraktiv finansiering af energiforbedringer Via Middelfart Sparekasse kan vi i øjeblikket tilbyde en attraktiv finansiering på lån til energiforbedrende tiltag. Du kan låne op til 250.000 kr. til 5,75% i rente. Endelig kan vi naturligvis også tilbyde realkreditlån via vores samarbejdspartner Totalkredit.
Hvis du skal sælge huset?
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at man typisk ikke bor i det samme hus hele livet. Da tilbagebetalingstiden for energiforbedringer kan være lang, skal du derfor også tænke over konsekvensen, hvis du flytter efter en kort årrække.
I et godt HJEM har vil vil gerne hjælpe med at lave et overslag over, hvor meget af din investering du får tilbage, hvis du skal sælge huset inden for de nærmeste år.
Kontakt os gerne for en vurdering af din bolig