Sælgerstatistik


Tip en ven Bookmark Print Bookmark og del


Fremgang på Boligmarkedet

Fremgang på boligmarkedet - men fortsat lang vej til gode tider.

Realkreditrådet ejendomsprisstatistik for 2. kvartal 2010 byder på flere handler, rekordhøjt udbud af boliger til salg samt et broget billede af prisudviklingen.

Positiv udvikling i priserne på landsplan

Efter endnu et kvartal med prisstigninger på alle boligtyper på landsplan er prisniveauet nu højere end umiddelbart efter finanskrisens indtog. For 3. kvartal i træk har oplevet en positiv prisudvikling, og det store spørgsmål er naturligvis nu, om den stabile udvikling fortsætter, eller om vi igen vil se prisfald. Det er dog værd at bemærke, at prisernes udvikling dækker over store regionale forskelle.

Antal handler i kraftig vækst

Den mest markante ændring i 1. halvår 2010 i forhold til samme periode 2009 er antallet af gennemførte handler, der har været kraftigt stigende. Dermed har vi lagt afstand til 2009, der var et år med hidtil bundrekord i antal handlede boliger. Niveauet er dog, uagtet stigningen, fortsat meget langt fra, hvad vi betragter som normalt, og 2010 tegner til at blive det næstdårligste år nogensinde, hvad angår antal handler - dog som skrevet med en klar pil opad i forhold til 2009.

Grobund for optimisme?

Med stabile priser og vækst i antal handler er der naturligvis grobund for en vis optimisme. Det er dog bekymrende, at udbuddet af boliger til salg fortsat er rekordhøjt, hvilket vil kunne presse priserne i den forkerte retning og igen få boligmarkedet til at stoppe op. Der er brug for mere vækst i priserne, da mange boligejere med flytteplaner lige nu tøver, da de ikke kan opnå den ønskede pris for deres nuværende ejendom. Ydre forhold som renteudvikling, arbejdsløshed og ikke mindst mediernes vinkel på boligmarkedet har afgørende betydning for udviklingen på boligmarkedet, hvorfor det er ualmindelig svært at spå om fremtiden.

Et godt HJEM´s markedsområde

Prisudviklingen i Trekantområdet

I Trekantområdet har der både været steder med prisstigninger og med prisfald i forhold til seneste kvartal. Mens Tørring, Egtved, Vejle Øst, Løsning og i lidt mindre omfang Middelfart har haft pæne prisstigninger, har Vejle og Hedensted oplevet et fald i priserne. Kolding og Fredericia er stort set uændrede, så alt i alt et noget broget billede, hvor det er vanskeligt at pege på en bestemt udvikling. Ej heller i forhold til for et år siden kan man se et entydigt billede - nogle steder er prisniveauet højere, som f.eks. i Middelfart og Hedensted, mens andre steder som,Vejle og Fredericia har lavere priser i dag end for et år siden.

Antal handler i Trekantområdet

I alle større områder er der derimod klare stigninger i handlerne. Hele 34% er stigningen i et godt HJEM´s markedsområde i forhold til samme kvartal 2009, og nogle steder som i Vejle og Tørring er stigningen langt over 50%. Det er naturligvis gode nyheder for sælgerne, men omvendt må vi også tilføje, at der aldrig har været flere boliger til salg end netop nu. Derfor er det helt afgørende at finde det rigtige prisniveau fra starten af, hvis man vil have solgt sin bolig. Det har altid været vores ønske at være så realistiske i vores prissætning som overhovedet muligt, og i disse tider er det simpelthen afgørende for at få solgt sin bolig.

Se boligpriserne i dit område - klik her

Bestil en uforpligtende vurdering af din bolig - klik her

Find din nærmeste et godt HJEM mægler - klik her